Hun kalder selv sin idé nyttesløs. Men den blev en kæmpe salgssucces og gav hende et nyt syn på verden

Hun har kun lige nået at sætte sig ned på bænken over for nærværende skribent, inden hun udstøder en begejstret lyd og flyver op igen.

»Se!« siger hun og peger.

»Det er årets første sommerfugl.«

Langsomt bevæger Lea Korsgaard sig hen mod det græsstrå, som det bevingede insekt har sat sig på.

Hun smyger sig som en kat, for man skal fare med lempe, hvis ikke man vil skræmme sommerfuglen væk.

Det er nældens takvinge, som netop er landet på græsplænen i Det Kongelige Biblioteks Have, konstaterer Lea Korsgaard. Danmarks nationalsommerfugl og en forårsbebuder, som med sine rødorange vinger er et velkendt syn for de fleste danskere. Også for hende, som stort set altid ser den som årets første.

Det er marts måned og en af forårets spæde dage. Krokusserne blomstrer, og eftermiddagssolen kaster et varmt lys over Lea Korsgaard, da hun tilfreds sætter sig tilbage på bænken. Klar til at fortælle om den bog, som mod forventning blev en kæmpe succes.

En metodisk jagt

Ud over at være journalist, chefredaktør og medstifter af Zetland er Lea Korsgaard også forfatter. For 12 måneder siden udkom hendes bog »Inden året er omme«, hvor læseren følger hende i hendes jagt på Danmarks dagsommerfugle.

I bogen dykker hun ned i sommerfuglens kulturhistorie, og i en skiften mellem dagligdagsscener, naturskildringer og tanker om håb, mening og forvandling undersøges livets store spørgsmål.

Bogen, som er blevet både anmelderrost og prisbelønnet, har rundet 32.000 solgte fysiske eksemplarer herhjemme. Desuden er den solgt til nogle af de mest velrenommerede forlag i verden og udkommer i løbet af året i 15 lande, heriblandt Tyskland, Frankrig, USA og Korea.

»Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor mange der ville læse med. Jeg er lykkelig for, at det er lige præcis den her bog om det her emne, som har fået så meget succes. Det er utrolig meningsfuldt,« fortæller hun.

Det var egentlig slet ikke tanken, at det skulle udmønte sig i en bog, da Lea Korsgaard tilbage i 2022 besluttede sig for, at hun ville se alle 64 danske dagsommerfugle i løbet af et år. Faktisk lå der på daværende tidspunkt ikke de store tanker bag beslutningen, som havde ligget og ulmet i flere år.

Derfor havde hun også svært ved at retfærdiggøre over for sig selv, at hun skulle bruge tid på noget så nyttesløst som at jage et insekt.

Ikke desto mindre blev projektet, som på daværende tidspunkt mest føltes som »en mærkelig Ironman for en 45-årig kvinde«, ved med at trække i hende.

»Selvom jeg intet vidste om sommerfugle, følte jeg en længsel efter at se dem. Jeg forstod ikke, hvorfra den trang var opstået, men jeg besluttede mig for at tage den alvorligt,« fortæller Lea Korsgaard.

I begyndelsen gik hun metodisk til værks. Det var nødvendigt, hvis hun skulle nå at se alle sommerfuglene på et enkelt år. Det var et præstationsprojekt, som kredsede om den umiddelbare tilfredsstillelse ved at få sat hak på listen:

»Målet stod over alt andet. Mine første ture ud i naturen var begivenhedsløse begivenheder, hvor jagten efter arterne fuldstændig overskyggede selve sansningen og nærværet i naturen.«

Naturens mange nuancer

Citronsommerfuglen er ikke bare gul. Den har et grønt skær over sig. Orange kommer i mange nuancer, og nogle sommerfugle har farve som en guldfisk, mens andre er okkergule eller paprikafarvede.

Det bemærkede Lea Korsgaard, da hun indkøbte 72 akvarelblyanter og gav sig i kast med at illustrere sin bog og afbilde de sommerfugle, hun havde set.

Med blyant i hånden genopdagede hun barndommens glæde ved at tegne.

»Det var enormt sjovt og dejligt at finde ud af, at jeg stadig godt kan tegne, selvom jeg ikke har gjort det i 20 år. Jeg begyndte at betragte sommerfuglene på en anden, mere opmærksom måde.«

Projektet forvandlede sig fra at være en effektiv jagt til at blive en sanselig leg i takt med, at hun blev mere fortrolig med sommerfuglen, lærte at artsbestemme og blev dygtig til at identificere, hvor hun ville kunne have held med at finde dem OG hvornår.

Det uventede, der skete, var, at hendes nye viden udvidede hendes evne til at sanse verden.

»Mange af os går igennem livet uden rigtigt at kigge op og se alt det herlige omkring os. Min viden om sommerfugle har givet mig et nyt sprog og gjort mig opmærksom på alt det smukke. Jeg lægger mærke til ting, som jeg ikke lagde mærke til før,« fortæller hun.

På den måde har sommerfuglejagten gjort Lea Korsgaard bevidst om den samhørighed, som forbinder mennesket med naturen.

»Jeg er lavet af stjernestøv. Når jeg trækker vejret, indånder jeg planternes ilt, og når jeg dør, bliver jeg til næring og mineraler, som planterne kan optage. Naturen er ikke kun vores omgivelser, den er vores ophav. Hvis vi glemmer det, bliver vi fattige i sjælen.«

Den erkendelse tror Lea Korsgaard, at flere har brug for at opnå.

For hvis du spørger hende, spejler den indre drift, der fik hende til at gå på jagt efter sommerfugle, en universel længsel i vores samtid:

»Overforbrug er udtryk for åndelig fattigdom. Det tror jeg, at mange mennesker i nutidens forbrugersamfund fornemmer. På et dybt eksistentielt plan har vi brug for at mærke, at vi er en del af noget større, og jeg tror, at min bog har været med til at sætte ord på den hunger.«

Samtidig har jagten givet hende en brutal og personlig lektion i den krise, naturen befinder sig i.

»Det har givet mig en helt anden forståelse for klimakrisen, at jeg nu på egen krop har erfaret, hvor sårbar naturen er. Jeg har været på en masterclass i den sjette masseuddøen,« siger hun med henvisning til den igangværende, menneskeskabte krise, hvor plante- og dyrearter forsvinder i et tempo, der er hundredvis af gange hurtigere end normalt.

Videnskabelig nydelse

Blommefarvede skygger, et æblegrønt lys, honningfarvede skuldre og læber røde som et slikket bolsje.

Dette er nogle af de sproglige beskrivelser, som den russisk-amerikanske forfatter Vladimir Nabokov bruger i sin kontroversielle og berømte roman »Lolita,« hvor hovedpersonen forelsker sig i og forgriber sig på sin 12-årige steddatter.

Ved siden af sit forfatterskab var Vladimir Nabokov sommerfugleekspert. I sit arbejde som forsker opdagede og navngav han flere nye arter og bidrog til sommerfuglens klassificering.

I sin roman bruger han præcis de samme farvebeskrivelser, som han brugte i entomologien, når han beskrev sommerfuglene.

»For Nabokov var der ingen modsætning mellem den objektive, rationelle videnskab og den æstetiske og sanselige nydelse. Han forenede de to, og jeg tror, at man kan drage en parallel mellem hans optagethed af sommerfugle og hans evne til at anvende sproget så sublimt, som han gør,« fortæller Lea Korsgaard.

På mange måder er det det samme, hun selv gør, når hun engagerer mange tusinde læsere med en nørdet bog om natur.

»Klima- og naturdebatten risikerer at blive en diskussion om afsavn og alt det, vi skal give afkald på. Men naturen er fyldt med livskraft og skønhed og fryd. Det tror jeg, at mange har brug for at erfare,« siger hun og citerer miljøforkæmperen Baba Dioums:

»Når alt kommer til alt, vil vi kun passe på det, vi elsker. Vi vil kun elske det, vi forstår. Vi vil kun forstå det, vi har lært.«

Lea Korsgaard håber, at hendes bog kan være et positivt og glædeligt indspark i en debat, som tit er præget af løftede pegefingre, skyld og skam.

»Mit budskab er et kærlighedsbudskab. Vi bliver rigere mennesker, når vi kommer tættere på naturen. Jeg håber, at min bog minder folk om alt det vidunderlige derude.«

Månesegl og sommerfuglestøv

Da Lea Korsgaard gik i gang med at skrive om, hvad sommerfuglene har lært hende om naturens gåder, satte hun sig ind på Det Kongelige Bibliotek for at læse sin bedstefars dagbøger.

Han var præst og teolog, og i sin læsning gjorde hun en opdagelse:

»Han havde sine største religiøse oplevelser ude i naturen. I kristendommen er Gud hævet over naturen, og derfor kæmpede han en kamp med sig selv og sit trosforhold. Til sidst erkendte han, at naturen var hans direkte indgang til det religiøse,« fortæller hun.

Ligeså gjorde Lea Korsgaards mor sig åndelige erfaringer, da sommerfuglen hjalp hende op af det bundløse mørke, der følger med, når man mister nogen, man elsker.

I starten af sine tyvere mistede moderen sin egen mor. Midt i sorgen og håbløsheden fik hun besøg af nældens takvinge, som mindede hende om, at livet fortsætter. Blot i en anden form.

Indsigten i familiemedlemmernes oplevelser blev betydningsfuld for Lea Korsgaard, hvis jagt efter sommerfugle endte med at få et spirituelt ærinde.

Hun husker særligt at være taget til Nordjylland for at se en helt specifik sommerfugl. Hun lå bag i sin bil iført et par uldne underbukser og godt pakket ind i sin sovepose:

»Jeg kiggede over måneseglet, som hang over Kattegat. Lige der åbnede der sig en kanal til det guddommelige. Jeg mærkede en dyb taknemmelighed og glæde over at være til.«

I dag er Lea Korsgaard nået frem til en erkendelse af, at døden blot er en naturlig fortsættelse af livet:

»Når jeg en dag dør, kommer jeg stadig til at være her. Sådan helt fysisk og konkret. Kroppen forsvinder ikke, den bliver til noget andet. Vi er en del af naturens kredsløb. Den tanke kan jeg rigtig godt lide.«