Uddrag af bogen 

Naboen havde en ruhåret jagthund, som hed Frida. Hver gang jeg kom forbi, satte hunden tænderne i mig og tog stand, indtil dens herre og mester roste den og bad den give slip. Han kunne virkeligt ikke se at der var noget galt i det, eftersom der jo ikke gik hul i mig, og jeg ikke skreg og græd. Hunden havde sin faste plads i familiens sofa, hvor den lå og nød livet, når den ikke var på jagt. Nu ville skæbnen, at jeg en sommerdag på cykel var tvunget til at passere hjemmet. Jeg vidste, at husets døre ville være åbne på grund af varmen, og jeg vidste, at den forbaskede køter lå parat derinde.