drive ham til vanvid med deres sære, små hverdagsvaner, og Frits prøver at undgå for meget tid sammen med dem ved at vandre rundt i byens aftenmørke gader, studere dens skæve eksistenser og besøge venner.

Frits finder til tider sit eget liv både absurd og meningsløst – måske fordi han er en tænker og en dagdrømmer, der dissekerer og analyserer alting ned til mindste detalje og forgæves søger at finde mening i de dage, timer og minutter, der udgør hans liv.

Fortællingen om Frits’ ti aftener viser på en både smuk og rørende måde, hvordan pessimisme blandes med kulsort humor, og tidsfordriv, kedsomhed og hverdagens ulidelige gentagelser bliver hele omdrejningspunktet for Frits’ trivielle liv.