sprog, at enhver, der vil afsætte et par timer, har mulighed for at læse med. Spørgsmålet for og imod aktiv dødshjælp har bud til alle, og målgruppen er derfor meget bred i håb om at få flere til at deltage i diskussionen.

Dernæst handler bogen ikke kun om medlidenhedsdrab. Dels ønsker Lone Nørgaard at sætte spørgsmålstegn ved den stærke afstandtagen til selvmord, som har sine rødder i det kristne syn på livet som helligt og ukrænkeligt. Dels argumenterer forfatteren for, at der gives situationer, hvor man med rimelighed kan lade liv dø. Udgangspunktet er personligt, men argumentationen for pro-eutanasi-positionen er først og fremmest hentet hos filosofferne Jonathan Glover og Peter Singer.

»Hvad enten jeg vinder gehør for mit ja-til-aktiv-selvhjælp eller ej, giver bogen forudsætninger for at deltage i debatten. En debat, der er mere væsentligt end nogen sinde i vores del af verden, hvor de gamle bliver flere og flere, og der bliver færre og færre til at drage omsorg for dem. Og en debat, jeg ikke vil lægge skjul på, at jeg har personlige aktier i. Før jeg i 2022 år fylder halvfjerds, håber jeg at have medvirket til, at eutanasi er blevet gjort lovlig i Danmark.« (fra bogens indledning).