af to dele: 1. del opridser anerkendelsesbegrebets teorihistorie. Carl-Göran Heidegren trækker tråde tilbage til Fichte og Hegel, men lægger hovedvægten på de seneste 15-20 år med Axel Honneth i centrum. 2. del argumenterer for, at anerkendelse kan og bør analyseres på tre forskellige niveauer: Hvordan anerkendelse kommer til udtryk i holdninger, gestus og handlinger, hvordan anerkendelse kommer til udtryk i længerevarende mellemmenneskelige relationer, hvor den får en historie, og hvordan anerkendelsen institutionaliseres. Undervejs inddrager Carl-Göran Heidegren en lang række eksempler. Eksemplerne strækker sig fra relationer mellem børn og voksne i daginstitutioner og i lærerarbejdet over handicap, socialt arbejde og seksualiseret vold mod kvinder til Det Tredje Riges forfølgelse og tilintetgørelse af de europæiske jøder.