Gramsci blev fængslet af fascisterne i 1926 for sin politiske virksomhed som leder af Det italienske Kommunistparti. Under opholdet nedfældede han en række notesbøger. Heri reflekterede han bl. a. over, hvorfor det ikke lykkedes at stoppe fascismen, og hvad baggrunden var for, at den russiske revolution sandede til. På den måde skrev han sig ind i en anti-totalitær tradition. Desuden skabte han et nyt politisk ordforråd, der siden har bidraget til at tematisere mulighederne for alternative udviklingsperspektiver for det moderne samfund. 

Som tænker bevægede Gramsci sig frit mellem republikaneren Nicolò Machiavelli, socialisten Karl Marx, og den italienske liberale filosof Benedetto Croce. Hans værk fremstår i dag fortsat som et laboratorium for den politiske og filosofiske tænkning i Europa.