Arbejdslivet i kritisk perspektiv af Agnete Meldgaard Hansen
UdsolgtPolitik, økonomi, erhverv og jura

Arbejdslivet i kritisk perspektiv

af Agnete Meldgaard Hansen, Anders Jakobsen m. fl.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Det moderne arbejdsliv er i konstant forandring, og derfor handler en stor del af arbejdslivsforskningen også om denne forandrings dynamikker. I denne antologi er vægten lagt på, hvad disse forandringer betyder for arbejdende mennesker: 
  • Hvordan påvirkes arbejdslivets indhold, former og kvalitet? 
  • Hvordan...
skabes, ledes og modvirkes disse forandringer? Bogens temaer handler om forandring af arbejdet set i et historisk perspektiv og arbejdet i forhold til spørgsmål om mening, faglighed, teknologi og krop samt kompetenceudvikling og læring. Samtidig præsenterer den et udblik til aktuelle udviklinger i arbejdslivet baseret på ny forskning. 

Forfatterne diskuterer temaer som udbredelsen af koncepter i arbejdet, de vanskelige overgange fra uddannelse til arbejdsliv, tendenserne til subjektivering af arbejdet og nye belastningsformer og til en øget prekarisering af arbejdet. Der præsenteres også et konkret reformforsøg om fleksibilisering af arbejdet i form af en 4-dages arbejdsuge og endelig berøres mere generelt spørgsmålet om demokrati og arbejde i dag. 

Arbejdslivet i kritisk perspektiv – problemstillinger og tendenser henvender sig bredt til mennesker med faglig, professionel eller blot almen interesse for udviklingen i arbejdslivet, men især til forskere, undervisere og studerende ved højere læreanstalter, universiteter, professionshøjskoler m.v.

Alle forfatterne er tilknyttet Forskningsgruppen Arbejdsliv ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. 

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Arbejdslivet i kritisk perspektiv' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.885 andre anmeldelser af bøger.