Året er 1958.
Den stressramte arkæolog Martin Blinke ankommer til landsbyen Englesvig. Han skal rekreere sig i rolige omgivelser, men må snart erkende, at det lille fiskerleje damper af uforløste drømme og længsler. Samtidig finder den lokale alt-mulig-håndværker Jørgen Tusindkunst et skelet i jorden hos en usædvanlig galsindet bondemand. Måske er det mord. Eller måske er det gamle familiestridigheder og ugudelig adfærd, der ligger begravet bag bondens svinestald. Fundet sætter gang i et indviklet drama, der involverer en mindre hærskare af lokale typer og elskværdige originaler.
På fjordens mudrede bund ligger til gengæld vraget af ”Dronning Margrethes Skib” begravet. I første omgang som en folkelig overlevering, der i bogen bliver til håndgribelig realitet, da lokale amatørarkæologer får den professionelle Martin Blinke til at indlede udgravninger på stedet. Festlige folk er de lokale, der udover at leve og ånde for den arkæologisk videnskab, også elsker fest, sang og bægerklang.
I mellemtiden præsenteres læseren for den gamle kirkegårdsgraver og klokker, der pludselig ser satan selv i egen lyslevende og modbydelige person. En sæk med dødningeben fra kirkegården bliver dernæst et led i en besynderlige rævekage.
Naturligvis er der også romantik i luften. To kvinder fra landsbyen lægger an på den generte og uerfarne arkæolog. En yndig ung kvinde og en lidt ældre erfaren gift kone plus det løse. Selvfølgelig ikke uden komplikationer.
Bogen har undertitlen ”Folkekomedieroman”. Og det er da også en varm og humoristisk historie med inspiration fra Morten Korch, Hans Scherfig, Ludvig Holberg og folkeeventyrets verden. En vanvittig fortælling med åbenlys satire i et vidt forgrenet univers.