– Vil du have mælk i din kaffe? spurgte hun, mens hun allerede var på vej til at hælde den i. 

– For Gud ved hvilken gang, Margrethe. Jeg bruger ikke mælk i kaffen. Nu har du igen ødelagt den.

– Undskyld, jeg glemte det. Hendes krop faldt lidt sammen, da hun sjoskede ud i køkkenet med kaffekoppen for at hælde den ud. Det var mærkeligt, hun ikke kunne huske det. Hun vidste jo godt, at han altid drikker den sort. Hun kunne ikke lade være med at græde lidt, mens hun smed kaffen ud og tændte for elkedlen for at lave en ny kop til ham. Hun kunne høre ham brumme inde fra stuen.