Berøring & dens betydning af Hanne Borup
UdsolgtSkole- og lærebøger

Berøring & dens betydning

af Hanne Borup & Eirik Tollefsen

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Berøring & dens betydning

Berøring & dens betydning

Forfattere: Hanne Borup & Eirik Tollefsen

Redigeret af Kurt Alling Nielsen

Format: Hæftet

Sider: 248

ISBN: 9788761603432

Forlag: Forlaget Systime

Udgivet: 14. maj 2002

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Massage som pædagogisk redskab henvender sig til pædagogstuderende og pædagogisk personale, der arbejder med børn og voksne indenfor normal- og specialområdet, til personale indenfor undervisnings - og sundhedssektoren og til særligt interesserede forældre.

Målet med bogen er at give et oplæg til pædagogisk arbejde, der kan fremme dybe fællesmenneskelige værdier i respekt for det enkelte menneskets integritet.

Berøring har afgørende betydning i menneskets trivsel og udvikling. Dybest set er den en livsnødvendighed for overlevelse, eksistens, identitet, social samhørighed og læring.

Følesansen er den tidligste og mest omfattende kontaktkilde til på samme tid at opleve sig selv og omverden. At opbygge positive nuancerede berøringserfaringer i et tillidsskabende samspil danner grundlag i selvopfattelse og relationsdannelse og har indflydelse på lyst og evne til at give sig i kast med livet.

Igennem pædagogisk arbejde med krop, sansning, bevidsthed og massage har vi gjort mange iagttagelser og fået mangfoldig respons på effekten heraf hos såvel den enkelte selv som på den enkeltes forhold til andre og til omverden. Det har skabt undren hos os, men også fremkaldt spørgsmålet: Hvordan kan det mon være?

For at finde svar har vi i en årrække søgt ind til emnerelaterede sammenhænge indenfor biologi, neurologi, fysiologi, filosofi og psykologi, og vi har fundet tankevækkende teorier hos bl.a. A. Montague, M. Merleau-Ponty og D. Stern, som har uddybet vores måde at forstå og redegøre for berøringen og dens betydning, - og det danner baggrund for bogens afsnit om introduktion til metodisk arbejde med massage, berøring og sanselege som pædagogisk redskab.


Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Berøring & dens betydning' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.881 andre anmeldelser af bøger.