Hvordan så danske bøndergårde ud i 16- og 1700-tallet? Det er der mange teorier om.
Men ved hjælp af det meget righoldige kildemateriale, der findes fra Skast Herred, dækkende perioden 1636 - 1760, er det muligt at trænge ind i de gårde, som fandtes i det område, der strækker sig fra Varde i nord, Esbjerg i vest, Sneum i syd og til Starup i øst. Det er en periode med flere krige med svenskerne, med høj dødelighed, misvækst og kvægsyge, men også med fremgang.
Hvordan var gårdene udformet? Havde det betydning at flere bønder var brugere af den samme gård? Havde hver bonde sin isolerede part med sine egne bygninger liggende for sig selv, eller lå flere bønders bygninger blandet mellem hverandre? Havde det nogen betydning for udformningen af gårdene? Svarerne kan udledes ved bearbejdelse af kilderne.
Desuden følger vi nøje hvordan bygningerne var opført, hvilke materialer og hvilke konstruktionsformer der blev anvendt. Man kan også finde ud af hvordan stuelængerne var indrettet og rummene i beboelsen fordelte sig, hvilke funktionsenheder de indeholdt og hvad man kaldte rummene. Ildstedernes antal og indretning er interessante og selv udbredelsen af bilæggerovnene kan følges.
Udover selve bondegårdene får vi et spændende indblik i landbefolkningens levevis i den lange periode, som undersøgelsen dækker.