I bogens første del undersøger hun, hvordan menneskekroppen er blevet portrætteret i den tidligste kunst – fra de kolossale olmekiske stenhoveder i Mellemamerika over statuer og keramik i oldtidens Grækenland til terrakottahæren i Kina. Og hun forklarer, hvordan en bestemt repræsentation af menneskekroppen, der går tilbage til den antikke verden, stadig påvirker (og undertiden forvrænger) den måde, vi i Vesten ser på vores egen kultur og på andres. Beard er ikke kun interesseret i de kunstnere, der har frembragt billeder, men også i dem, der har brugt dem, har set på dem og fortolket dem. Med andre ord: Hvordan ser vi ud?I anden del ser hun på forholdet mellem kunst og religion. I århundreder har religion inspireret kunstnere: fra det hinduistiske tempel Angkor Vat over de kristne mosaikker i Ravenna til den udsøgte kalligrafiske udsmykning af islamisk moskeer. Men at gøre det guddommelige synligt i den menneskelige verden har aldrig været nogen enkel sag. Alle religioner har kæmpet med afgudsdyrkelse og ikonoklasme, har ødelagt kunst såvel som skabt den – og Mary Beard spørger derfor, hvordan man egentlig ser med troens øje.