Coachende samtaler af Benedikte Achen
UdsolgtSkole- og lærebøger

Coachende samtaler

af Benedikte Achen

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Coachende samtaler er en håndsrækning til ledere, som ønsker at løfte og kvalificere hverdagens samtaler med medarbejderne. Det går måske lidt for trægt, lidt i ring, lidt for kampberedt - eller lidt for ofte som katten om den varme grød. Bogen henvender sig til ledere på folkeskoler, daginstitutioner,...
sygehuse og andre virksomheder, hvor dialogen er en central kompetence og en nødvendig praksis.

Bogen beskriver nogle generelle vanskeligheder, som spænder ben for dialogen præcis der, hvor dialogen og den gode samtale udgør en væsentlig del af arvesølvet.

Bogens hovedsynspunkter er, at der er behov for nytænkning af forestillingen om professionalisme hos de faglige medarbejdere, og at der er behov for nytænkning og en anderledes iscenesættelse af dialoger mellem professionelle partnere. Det er forfatterens grundlæggende præmis, at hverdagens samtaler, de formelle og de uformelle, er disse virksomheders egentlige produktionsapparat - og jo bedre instrumentet fungerer, jo mere robust og bevægelig er virksomheden.

Bogens introduktion til metoden udstyrer lederen med en grundlæggende forståelse for metodens principper, og den byder på en række orienteringspunkter, som gør det muligt at give sig i kast med egentlig coaching af såvel medarbejdere som grupper. Lederen kan også vælge at plukke i metodens elementer og praktisere et eller flere elementer i andre situationer, eksempelvis ved møder eller i helt uformelle samtaler.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Coachende samtaler' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.906 andre anmeldelser af bøger.