Cowboy Henk af Herr Seele
UdsolgtTegneserier/graphic novels

Cowboy Henk

af Herr Seele & Kamagurka & Herr Seele

58/100
ifølge 4 anmeldere
bog.nu metascore

En særegen fornøjelse

- Ekstra Bladet

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

„Cowboy Henk er ikke altid god, men når den er god, er den virkelig god.“
Umberto Eco

For første gang på dansk kan vi nu møde den belgiske tegneseriehelt Cowboy Henk. Henk har hjemsøgt sine skaberes drømme i mere end 30 år og er i den tid blevet et veritabelt popikon i hjemlandet. Bredskuldret og tomhjernet:...
på samme tid en grotesk pendant til både Tintin og Superman, i sit helt eget univers rundet af René Magrittes belgiske surrealisme; kort sagt, uden for kategori.Vi møder Cowboy Henk i de mest absurde situationer, som han oftest reagerer på med en underligt dragende blanding af ophøjet ro og uforudsigelighed. Når han får skræddersyet et jakkesæt til at fodre ænder i – fordi han er en rebel. Når han nøgen æder græs – i sympati med køerne. Eller bare når han bygger en af sine venner om til en reol.Cowboy Henk fik sin debut i det belgiske ugemagasin Humo i 1981, og har gået der siden, og i Frankrig gik serien i Fluide Glacial, Psikopat og Hara Kiri i 80‘erne og 90‘erne. I USA optrådte den flere gange i Art Spiegelmans og Françoise Moulys legendariske kultmagasin Raw.Helt for nylig har Cowboy Henk i år (2014) vundet kulturarvsprisen ved den internationale tegneseriefestival i Angoulême i Frankrig.Med denne udgivelse ønsker Forlæns endelig at præsentere denne moderne klassiker for det danske publikum. Bogen indeholder et udvalg af de bedste striber fra alle årene, og udvalget af striber er foretaget af seriens skabere Kamagurka og Herr Seele selv. Alle striber er nyscannede og -farvelagte til anledningen. Tag godt imod Cowboy Henk!

Den bør alle frisindede og fritænkende hjem have liggende.
(... )det er vanskeligt ikke at væmmes og le højt på én og samme tid. Som når Cowboy Henk en frostklar vinterdag ser nogle frysende fugleunger i en rede i et træ, trækker bukserne af og klatrer op til de pippende små – og lægger en dampende kæmpelort i reden. »Intet er smukkere end menneskelig varme,« forkynder Cowboy Henk. Man griner chokeret og kigger sig lettere flov over skulderen. Tak for freudiansk kaffe!Forlaget Forlæns har med en flot udstyret udgivelse lagt det vilde materiale i »Cowboy Henk« i en sober kunstnerisk ramme, så tegneseriens forbindelse til den belgiske surrealisme trækkes op. Den bør alle frisindede og fritænkende hjem have liggende.
Kristian Lindberg, Berlingske

Cowboyhelt bevæbnet med pik og popkunst
Mest uimodståelig er Henk, når hans verden er mest absurd. Som da han efter en våd drøm vågner op til en oversvømmet lejlighed, græsser ved siden af køerne for at opretholde en balance i billedet eller gør både logikken, kunsthistorein og forplantningsevnen tummelumsk med sine tossede tankestreger. Introduktionen af ‘Cowboy Henk’ er et frisk og ikke mindst farvestærkt popkunstigt pust sydfra. Kim Skotte, Politiken (4 hjerter)

Kan vanskeligt beskrives
Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet (fire stjerner) 

Belgiens tegnede anti-helt
Det er rebellen, den utilpassede, muskelsvulmende Cowboy Henk, der gør det umagen værd for alle andre at være normale. Det er hans ophøjede ro og gakkede indfald, der gør det omgivende samfund edderspændt rasende. Gudskelov.
Gert Poder, Dagbladet Arbejderen

4 boganmeldelser

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Cowboy Henk" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

EB

Ekstra Bladet

Anmeldt af Hans Bjerregaard 29. november 2014

En særegen fornøjelse

Ikke online
P

Politiken

Anmeldt af Kim Skotte
12. november 2014

Smågenial, syret og temmelig fækal

NJ

Nordjyske

Anmeldt af Tune Kristensen
15. maj 2015

Fjollet, absurd og stort set konsekvent usjovt

Ikke online
KK.

Kulturkapellet

Glimrende anmeldelse af Torben Rølmer Bille25. januar 2015

Stilsikker grafisk oplevelse

8 bøger der minder om "Cowboy Henk"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Cowboy Henk" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Chokoladedrenge af Ralf König
Hvis du nyder at se cowboy-myten blive pillet fra hinanden med satire og humor, er denne kærlige og skæve fortælling et oplagt valg.
Chokoladedrenge
af Ralf König
Franquin's Sorte sider af André Franquin
Hvis du sætter pris på kulsort humor og skarp satire over menneskelig tåbelighed, vil disse groteske og mesterlige tegninger tale direkte til dig.
Franquin's Sorte sider
af André Franquin
Den tohovedede høne af Tom Angleberger
Denne udgivelse fanger den samme forkærlighed for det helt igennem syrede og uforudsigelige, som gør læseoplevelsen både vanvittig og unik.
Den tohovedede høne
af Tom Angleberger
Rune T. på stribe 1-3 af Rune T. Kidde
Her får du den samme syrede og respektløse tilgang til humor, hvor intet er helligt, og alt vendes på hovedet med stor grafisk opfindsomhed.
Rune T. på stribe 1-3
af Rune T. Kidde
Captain Kentucky
Elskede du parodien på den klassiske helt, vil du nyde denne vanvittige og satiriske dekonstruktion af superhelte-genrens mange klichéer.
Den kåde kyk af Moebius
Ligesom i Cowboy Henk leges der her med det absurde og grænseoverskridende i en surrealistisk streg, der udfordrer læserens fantasi.
Den kåde kyk
af Moebius
Wanted Lucky Luke af Matthieu Bonhomme
Hvis du er fascineret af en skæv vinkel på westerngenren, tilbyder denne fortælling en legende og visuelt stærk fortolkning af den ensomme helt.
Wanted Lucky Luke
af Matthieu Bonhomme