Danmark set gennem et cykelhjul af Martin Zerlang
UdsolgtHistorie, kultur, religion og filosofi

Danmark set gennem et cykelhjul

af Martin Zerlang

69/100
ifølge 5 anmeldere
bog.nu metascore

Fantastisk billedstof

- Politiken

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Bogen er en enestående undersøgelse af cyklens kulturhistorie i Danmark fra de første forsigtige træd i pedalerne i det 19. århundrede og frem til moderne tid, hvor cyklen har indtaget bybilledet som en signatur for bæredygtig, sund livsstil.

Martin Zerlang viser i denne bog, at cyklens historie fører...
vidt omkring.Opfindelsen af gummihjulet, der fra 1880’erne får det nye transportmiddel til at glide lystigt ud ad de europæiske veje, har samtidig tråde til det, man kalder rubber capitalism. I Introduktion til vor Tidsalder (1915) skitserer Johannes V. Jensen, med udsigt til gummiplantagerne i Indien, denne historie: ”… det er rubber alt sammen herude, fra Ceylon til Malakkahalvøen og Hollandsk Indien.” Han understreger imidlertid også, at der er en særlig dansk vinkel på cyklen: ”I intet andet Land jeg kender har Cyklen en saadan Udbredelse som i Danmark”, skrev han i Aarbog 1916, hvor han også mente, at den passede til noget i befolkningens karakter, ”i sin Stil demokratisk, typisk dansk.” Lige siden ’velocipeden’ i 1881 blev introduceret i Tivoli, ovenikøbet med musikalsk akkompagnement ved H.C. Lumbye, har cyklen været allestedsnærværende i dansk kultur, og hvis dens popularitet dalede en smule med bilens gennembrud, så har den i de senere år fået en kæmpe renæssance, godt støttet af et nyt fokus på værdier som sundhed og bæredygtighed, ikke mindst i København, hvor bedre cykler, bedre cykelstier, bedre cykelparkering og udvikling af cykelbroer har bragt hovedstaden op på de internationale cykelbyers sejrsskammel.

Landskabet, byernes udformning og befolkningens karakter har medvirket til at gøre cyklen til danskernes nationale køretøj. Cyklens lange historie i Danmark har således gennem mere end 100 år været koblet til noget særligt dansk, og det har manifesteret sig i kunst, litteratur, musik, arkitektur og film, hvortil selvfølgelig kommer cykelsporten. Bogen tilbyder for første gang et samlet overblik over cyklens danske kulturhistorie, som belyses gennem et analytisk blik på et rigt udvalg af kulturens og kunstens kommentarer til den danske cykelkultur.

5 boganmeldelser

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Danmark set gennem et cykelhjul" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

P

Politiken

Anmeldt af Hans Hertel 24. oktober 2018

Fantastisk billedstof

Munter og perspektivrig bog om cyklens kulturhistorie

WA

Weekendavisen

Glimrende anmeldelse af Bo Bjørnvig12. oktober 2018

Smukt illustreret ... underholdende og overvældende overbevisende

Det hjulryggede folk

Kulturhistorie. Cyklens indtog i Danmark har efter nogle bump i starten været ét langt triumftog, hvor hyldesten ingen ende ville tage – bortset fra bilismens sorte år i 1960erne og 1970erne.

JP

Jyllands-Posten

Anmeldt af Mikael Jalving
6. januar 2019

Masser af spændende stof ... farten er blot for høj

Danmark set gennem et cykelhjul

Ny kulturhistorie skuffer, men bringer mange interessante sager til torvs om menneskets bedste ven. Nej, ikke hunden. Cyklen.

NJ

Nordjyske

Anmeldt af Anders Abildgaard
21. oktober 2018

En farverig og fyldig bog

Ikke online
HO.

historie-online.dk

Fremragende anmeldelse af Ida Munk24. oktober 2018

En vidende, smuk og munter bog

8 bøger der minder om "Danmark set gennem et cykelhjul"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Danmark set gennem et cykelhjul" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Cyklernes by af Cecilia Vanman
Udforsker den moderne danske cykelkultur og bylivet, ligesom der her trækkes tråde mellem hverdagslivet og den tohjulede maskines store betydning for vores fælles samfund.
Cyklernes by
af Cecilia Vanman
De danske cykelhelte af Kenneth Møller Kristensen
Giver et fascinerende historisk tilbageblik på den enorme udvikling, dansk cykling har gennemgået, og hvordan vi er vokset til at blive en af verdens førende cykelnationer.
De danske cykelhelte
af Kenneth Møller Kristensen
Cykling er min kirke af Mikael Jalving
Kombinerer på samme vis historiske perspektiver med politisk analyse og en dyb personlig kærlighed til cyklingens væsen og dens plads i vores moderne tid.
Cykling er min kirke
af Mikael Jalving
Et liv med to hjul af Henrik Elmgreen
En personlig og anekdotisk rejse gennem årtiers liv på to hjul, der komplementerer forståelsen af cyklingens helt særlige og betydningsfulde rolle i dansk kulturhistorie.
Et liv med to hjul
af Henrik Elmgreen
Om cykling af Tonny Vorm
Dykker ned i de eksistentielle og kulturelle spørgsmål om, hvorfor cykling betyder så meget for os som mennesker, og hvad aktiviteten gør ved vores selvforståelse.
Om cykling
af Tonny Vorm
VELO af Bjørn Harvig
Fortæller de medrivende historier om danskere, der har brugt cyklen til at indtage verden, præcis som den har formet vores eget hjemlige landskab gennem generationer.
VELO
af Bjørn Harvig
Kalvehavebanen på cykel af Jesper Mann
Forbinder på fineste vis lokalhistorie med den konkrete oplevelse af det danske kulturlandskab, og viser hvordan cykelruter kan åbne op for skjulte fortællinger i terrænet.
Eventyr(er) på to hjul af Morten Kjærsgaard
Indfanger den samme følelse af frihed og enkelhed, som opstår, når man betragter verden fra en cykelsadel og lader tankerne flyde frit i det åbne landskab.
Eventyr(er) på to hjul
af Morten Kjærsgaard