det spirende amerikanske demokrati, som Tocqueville forudså var, hvad det gamle aristokratiske Europa havde i vente.

Tocqueville interesserede sig især for lighedens indvirken på demokratiets udformning. I sin tænkning satte han de politiske frihedsrettigheder over alt andet og frygtede, at borgere i alt for lighedsorienterede samfund – som han opfattede Amerika som værende på den tid – kom til at sætte økonomisk og konkret lighed over den politiske frihed med ligegyldighed og passivitet til følge. Han afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af de centrale indsigter i DEMOKRATI I AMERIKA er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som både interesserer, fascinerer og anfægter Tocqueville.

DEMOKRATI I AMERIKA er en højaktuel idéhistorisk klassiker som et historisk vidensgrundlag og oplæg til en debat om, i hvilken retning vi ønsker at bevæge vores demokrati i en globaliseret tidsalder, hvor internationale konflikter, klimatiske og økonomiske kriser stiller store krav til de politiske beslutningskræfter og dermed til den demokratiske model.