Gitte fulgte gps’en og anvisningen om at dreje fra. Berlin, stod der på det blå motorvejsskilt. Ruth havde vel gennem årerne dulmet den sjælesmerte, hun havde, med alkohol. Gitte havde dog aldrig set hende beruset. Ruth havde aldrig været humørsyg, som Mentel havde været. Mentel og Ruth havde mistet alle slægtninge undtagen en af Mentels fætre, som nåede af flygte til USA med familiens formue. Den, som de havde nydt godt af efter befrielsen. Hun havde også hørt, at Ruth, som de andre fanger, var blevet gennet ud på dødsmarchen, fordi russerne kom for at befri dem. Det var her, hun traf Mentel. Hvor havde Ruth mon gemt sig, før hun endte i Majdanek i 1944?