Den døde ved grænsesten 277 af Hans-Willy Bautz
Spar op til93 kr.
Bedste pris: 136,00 kr.Krimi og spænding

Den døde ved grænsesten 277

af Hans-Willy Bautz

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Billigst
Booktok
206,00 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Gå til butik
Gucca
179,95 kr.
Fragt 39,95 kr.
1-3 dage
Gå til butik
williamdam.dk
199,00 kr.
Fragt 35,00 kr.
På lager
Gå til butik
Plusbog.dk
204,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
1 - 3 hverdage
Gå til butik
Bog&ide
259,95 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Gå til butik
Proshop
259,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
På lager
Gå til butik
CS Megastore
260,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
4-5 dage
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

En dansk landmand finder en død kvinde ved grænsesten 277 ved den dansk-tyske grænse syd for Højer. Den måde, hun ligger på, giver politiet panderynker. Nogle få hundrede meter inde i Danmark, ad Siltoftvej mod Højer, forulykker en italiensk indregistreret kassevogn og to mænd stikker af i en stjålet...
bil. Dansk toldvæsens mobile scanner afslører narko for millioner af euro. Dansk og tysk politi samarbejder på tværs af grænsen, hvor en hidsig biljagt fra land til land ender fatalt. Den italienske commissaria Angela Pecci og hendes kæreste, den dansk-tyske journalist Michael Bech, er af romantiske årsager i området. Tilfældighederne vil, at de kommer til at blande sig i efterforskningen, hvor Pecci afhører på italiensk, bl.a. i forbindelse med en gidseltagning. Der trækkes tråde til et bordel i Højer, hvor der sker dramatiske ting, men også tråde til Norditalien og Sicilien. En mafioso er i politiets søgelys, men er svær at indkredse.   
Den døde ved grænsesten 277 er en spændende bog for krimifans. Romanen viser, hvor godt internationalt politiarbejde fungerer, bl.a. ved dansk og tysk politis samarbejde på den store politistation i Padborg, UKA Vest (Udlændingekontrolafdeling Vest). Desuden har romanen stænk af turisme, gastronomi, romantik og erotik.       

Uddrag af bogen 
Da Søren Paulsen kørte op ad den lille forhøjning ved Siltoftvej, gjorde han store øjne og standsede straks. Ved siden af grænsestenen lå der et menneske. Mange tanker fór gennem den danske landmands hoved. Var det én, der havde lagt sig for at sove en brandert ud? Var det én, der var blevet påkørt? Eller måske endnu værre, én der var blevet smidt ud af en bil?    
Søren Paulsen standsede motoren, trak håndbremsen og satte traktoren i første gear, hvorefter han sprang ned på vejen, hvor han småløb hen til personen. Det tog ham ikke mange sekunder at konstatere, at det var en kvinde, der lå med overkroppen inde i Danmark og underkroppen i Tyskland. Det var helt klart, at kvinden lå i begge lande, eftersom hun lå tæt ved grænsestenen, der med en blå streg i midten af oversiden helt klart indikerede, at Danmark lå mod nord og Tyskland mod syd. Hun lå på siden, så han kunne se, at hun var bagbundet med gaffatape.         

Om forfatteren 
Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han også var redaktør af. I 2014 vendte han tilbage til fødebyen. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark er det inklusive denne bog blevet til ti krimier samt en historie i antologien Os hernedefra. Han arbejder på sin 11. krimi. Desuden har han oversat tre tyske krimier til dansk, og i et samarbejde med Theodor William Larsen (født 2012) har han i 2021 skrevet børnekrimien Skelettet på slottet. Forfatterparret er af Den Danske Sprogkreds blev hædret med Svaneprisen til Hans-Willy Bautz, mens Theodor William Larsen har fået Ællingeprisen.  

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Den døde ved grænsesten 277' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.885 andre anmeldelser af bøger.