af de væsentlige forandringer er, at eleverne ikke opfatter det fysiske og det virtuelle som adskilte størrelser, men som flydende rum, på én gang fysiske og digitale – hybride rum.

Bogen søger at komme med bud på, hvordan dette vilkår udfordrer skolen og dens rolle i samfundet, de pædagogiske og didaktiske tilgange og praksisser, det faglige indhold og dermed helt grundlæggende, hvad skolen skal uddanne eleverne til at mestre. Men skolen udfordres ikke blot af, at børn og unge som elever i høj grad lever i den sammensmeltede fælleskultur, mens de voksne, der varetager skolens praksis, primært lever i det, vi benævner før-fælleskulturen og for hvem, den fysiske og digitale dimension stadig forstås som adskilte størrelser.

Hvor der for blot 10 år siden var en erkendelse af, at digitaliseringen påvirker, hvordan vi forstår og gør uddannelse, demokrati og samfundsmæssig sammenhængskraft, er der i dag således helt anderledes og stærkere kræfter og forandringer i spil. Kræfter, der påvirker og forandrer hvad, der er relevant at lære og mestre i forhold til fremtidens arbejdsliv og samfundsliv.