kriser vi står midt i. Den uden tvivl mest påtrængende krise er klimaforandringerne, som langt de fleste politikere lader som om ikke findes. Forfatterne bruger begrebet den socio-økologiske krise til at forbinde den økologiske krise, tab af biodiversitet m.m. med den voksende sociale ulighed både i de enkelte lande og på globalt plan. For at ændre på verdens tilstand er et opgør med kapitalismen og den imperiale levemåde nødvendig. Forfatterne giver også bud på en solidarisk levemåde, og en politik fra neden. En politik og en levemåde hvor også de ekskluderede kan få et godt liv.