Jeg har i tidens løb rejst en hel del i Østeuropa, og i løbet af et forholdsvis langt tidsrum - mere præcist i perioden fra 1963 til 2012 - har jeg kunnet iagttage en række af de forandringer, der indenfor samme tidsrum har fundet sted i de østeuropæiske lande; hér er det afgørende årstal naturligvis 1989, hvor muren faldt og de stramme regler med hensyn til ind- og udrejse i Østlandene blev lempet afgørende.
De lande jeg har gennemrejst eller opholdt mig i indenfor det nævnte tidsrum er DDR (det tidligere Østtyskland), Polen, Tjekoslovakiet, Ungarn, Rumænien og Rusland, og på en række af disse rejser har jeg ført dagbog; netop disse dagbogsoptegnelser har jeg i vid udstrækning konsulteret og hyppigt citeret direkte i min bog, så på den baggrund er det klart, at min “læsning” af begivenhederne, både på det individuelle og på det mere overordnet politiske plan, er præget af den tid, hvor disse betragtninger blev skrevet ned. For at låne en formulering fra de erindringer, venstrefløjsskribenten Preben Wilhjelm (født 1935) har udgivet for ikke så lang tid siden: man kan sagtens være bagklog. Men jeg har altså hér bestræbt mig på at lade disse beretninger tale for sig selv, så meget det overhovedet har kunnet lade sig gøre, uden at prøve på at være - netop bagklog …