Det er ikke nok at betragte demokratiet som en rettighed. Vi må først og fremmest betragte det som en forpligtelse – en forpligtelse til at forholde os til hinanden som politisk ligeværdige.  

I "Den politiske forpligtelse" tager Kai Sørlander demokratiets fundament under rationel behandling. Hvordan sikrer man, at et demokratisk flertal ikke omstyrter demokratiet? For at demokratiet kan være en konsistent samfundsorden er det nødvendigt, at vi alle – som rationelt tænkende individer – er underlagt en indre etisk fordring, som forpligter os i forhold til hinanden, en elementær forestilling om borgernes politiske ligeværdighed, som vi bør opbygge samfundet på basis af. Men findes en sådan rationel etik, som rummer de demokratiske værdier? Hvis ikke, er demokratiet ikke en rationel politisk orden!   I bestræbelserne på at besvare dette spørgsmål behandler Sørlander forholdet mellem religion og politik, mellem jura og politik, mellem demokrati og økonomi og mellem ytringsfrihed og demokrati. Desuden diskuterer han spørgsmålene: Hvorledes bør demokratiet forholde sig til civil ulydighed? Til terror og tortur? Og hvad med videnskab og kunst?