I filosofien har man siden antikken været optaget af det sande, det gode og det skønne - principper for erkendelse og videnskab, etik og moral samt æstetisk og kunst. Det gode er således stikordet til såvel vore måder at regulere handlinger og socialt samliv på som til vore forestillinger om det gode liv. De aspekter hænger sammen, for uden visse overordnede ideer om, hvad der betinger det gode liv - nydelse eller afsavn, pligt eller frihed, ansvar eller ligegyldighed osv. - kan vi dårligt udmønte de praktiske forestillinger om godt og ondt, der skal styre vore handlinger.

Etikken eller moralfilosofien hjælper med denne afklaring og har gennem tiden udstyret os med fire grundlæggende standarter for det gode - fire ´hovedveje´ og ´målestokke´ til at retlede os om, hvad vi bør og ikke bør gøre. Af samme grund samler denne indføring sig, efter et generelt overblik, om henholdsvis regeletik, sindelagsetik, konsekvensetik og dialogisk etik, ikke mindst for at klargøre, hvilke normative tankeformer der allerede rumsterer i vore hoveder - eller burde gøre det.