Mødet med Peter, der er musiker og 17 år ældre end hun, bliver af afgørende betydning, ikke bare mens hun befinder sig i Nordirland, men også i tiden derefter.    En fortælling om at skabe relationer og miste dem igen, og en fortælling om at længes efter det, man ikke kan nå.         

Da han havde sluppet tangenterne, sad han et øjeblik uden at røre sig, så drejede han hovedet og så på hende. Blikket var alvorligt, intenst, vemodigt. Hun følte sig lammet, frosset fast i øjeblikket. Hvordan skulle hun reagere? Hun havde lyst til at stille sig bag ham og give ham et kram, trøste ham på en måde. Men han ville nok ikke trøstes. Det var ikke formålet. Måske ville han fortælle, at han havde ment noget andet og mere med den sang, måske håbede han, at hun nu forstod, hvad meningen havde været.