oven i, er hun ved at brække sig. Det eneste, hun har lyst til, er at ligge hjemme på sofaen med et tæppe over og persiennerne trukket ned. Men rejsen er betalt, og hun vil ikke være utaknemmelig. Altså pakker hun sit grå konetøj og sin fortvivlelse sammen i en slidt rejsetaske og tager af sted. Én uge må hun nok kunne klare. Selvom den begynder på den værst tænkelige måde …