radikalt anderledes, og alt i barnets adfærd tolkes som ”autismetræk”. De tvivler på deres egne evner som forældre og glemmer helt at grave lidt dybere i barnets adfærd og stille det simple spørgsmål: ”Hvorfor gør hun sådan?”

Barry M. Prizant opsummerer i Det unikke menneske mere end 40 års forskning og arbejde med mennesker med autisme. Hans konklusion er: Der er ikke noget, der hedder autistisk adfærd. Der er tale om menneskelige adfærdsmønstre og menneskelige reaktioner, baseret på en persons oplevelse.

Den adfærd, man ser hos mennesker med autisme, er ikke tilfældig, afvigende eller bizar, den er tværtimod både legitim og funktionel. Adfærden – hvor belastende og stressende den end kan være – er en strategi til at håndtere, tilpasse sig, kommunikere med og magte en verden, der føles overvældende og skræmmende.

Denne bog er en håndsrækning til de pårørende og professionelle, som er tættest på, og dens budskab er dette: Hvis vi for alvor skal hjælpe en person med autisme med at få det bedre, så skal vi ændre os selv – vores holdninger, vores adfærd og vores hjælp og støtte.