Thomas Kingo (1634-1703) er vor renæssance- og barokdigtnings betydeligste digter og dog ikke så kendt hos et moderne læsepublikum. Måske bl.a. fordi hans tekster er overleveret fra en tid, der ikke havde nogen retskrivningsregler, hvorfor deres ortografi er inkonsekvent og afviger markant fra nutidens. Den ulempe søger dette Kingo-udvalg at råde bod på ved at anvende moderne retskrivning, mens der i øvrigt ikke pilles ved Kingos tekster. Ordene er overalt hans, og for os nu uforståelige ord forklares.

Udvalget omfatter både mindre natur- og tankedigte, der er uddrag af Kingos lejlighedsdigtning, og en række større digte i deres helhed. Således hans ungdoms både muntre og dybt hengivne kærlighedsdigte og fra hans manddom to fortællende digte, hvor det ene beretter om vilkårene for nogle af samfundets udstødte og det andet om en familietragedie som følge af et dramatisk skibsforlis.