Drages ven af Dav Pilkey
UdsolgtBørne- og billedbøger

Drages ven

af Dav Pilkey

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

En lille underfundig billedbog i 6 kapitler om en lille ensom drage. Dragen er blå, tyk og rund og minder om de tøjdyrsdinosaurer, som mange børn har. Drage bor alene, og går ud for at finde sig nogen venner.Da et æble falder ned i hovedet på ham, og en lille grøn slange narrer ham til at tro at æblet...
taler,beslutter han sig for at blive ven med æblet. Han tager det med hjem, men da æblet ikke mere taler til ham, opsøger han en læge. I lægens venteværelse bliver æblet spist af en sulten hvalros. Drage passer det døende æble, sørger da det dør og begraver det i sin have. Ved graven vokser der et æbletræ op, og en sommerdag opdager Drage en masse nye æblevenner på træet. Tegningerne er i klare farver i en vellignende naiv streg med fin appel til børn. Teksten er kort klar og præcis og fortæller sammen med billederne den lille sørgmuntre historie om ensomhed, venskab, sorg, død og livets cyklus. Umiddelbart virker det som en nonsens-historie, men den tager store alvorlige emner op og behandler dem på en måde, der er let genkendelig for børnene. Bogen, der udkommer samtidig med Drages tykke kat af samme forfatter, vil blive elsket af børn i alderen 3-8 år.

Inger Søndergaard
© IBC

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Drages ven' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.885 andre anmeldelser af bøger.