Da jeg sætter mig over for ham, tager jeg mig i, at jeg lader tungen glide hen over mine læber, der er sprukne af kulden. Nu er der vel ikke åbent sår et sted? Og så et blik på mine hænder. Er der rifter nogen steder, små revner i neglebåndene? Som bekendt trænger AIDS-virussen jo ind i kroppen via blodet. Du gode Gud. Men så ser jeg ind i Runes øjne, og mit panser revner. Hen over bordet griber jeg hans hænder, trækker dem over til mig.
De er fugtige og hede.

Da Sofies kæreste får konstateret HIV, starter en lang og håbløs kamp mod sygdommen, men også en kamp mod andre menneskers fordomme og smålighed.
Da det bliver klart, at Rune ikke overlever, er det begyndelsen på en smertelig afsked. Der er både op- og nedture, og Sofie og Rune erfarer, at der også i sådan en situation er hjælp at hente hos andre mennesker. Men det er først og fremmest deres store kærlighed, der giver dem mod og kræfter.