Dårlig smag havde Singer altid haft, og hvad der havde fået forlagets bestyrelse til at ansætte ham, var stadig en stor gåde for såvel Niels som resten af branchen, medmindre det drejede sig om at forbedre bundlinjen ved at tynde ud i personalet og forhindre lønstigninger, hvilket han var berygtet for fra stillinger i andre sårbare brancher; slagteren blev han kaldt, når man var ham venligt stemt. Det mest positive, man kunne sige om ham, var, at han i modsætning til så mange andre i og omkring branchen aldrig dolkede folk i ryggen. Han foretrak i stedet at stikke kniven direkte ind i hjertet på dem.