Han begynder at vandre rundt i storbyens gader som en søvngænger, der har lukket resten af verden ude. Hver dag spuser han de samme måltider på de samme restauranter. Spiller flipper på de samme barer, sidder på sit værelse og ser på de samme seks strømper, der ligger i blød i en lyserød plastikbalje ... Og lægger de samme kabaler - igen og igen. Gentagelser - som for at undslippe tilværelsens tilfældigheder? Middel mod svimlende tomhed? Som om hans liv var afhængig af denne regelmæssighed eller orden. Under alle omstændigheder ønsker at blot at sove og glemme - og at glemme at han har sovet.