Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Danskere, som i 1942 og 1943 meldte sig til det nazistiske Frikorps Danmark, kom først til rekrutuddannelse, derefter til fronten. Rekruttiden tilbragte de i "Waldlager", en SS-militærbase

i Bobruisk (Hviderusland). Her blev de oplært til at kæmpe i Henrich Himmlers Waffen-SS side om side med værnemagten...

på Østfronten.

 

I krigen mod Sovjetunionen gjaldt det for tyskerne om at tilintetgøre den "jødiske bolsjevisme". I den "skæbnekamp" (Adolf Hitler) gjaldt folkerettens og krigens love ikke. Jøderne skulle udryddes, andre civile behandles med hensynsløshed, modstand fra partisaner og andre slås ned med hårdeste hånd. I alle tysk-besatte dele af Sovjetunionen bredte der sig et voldsherredømme uden sidestykke i historien.

 

Frikorps Danmark befandt sig midt i dette regime af vold og folkedrab – og deltog aktivt. Rekrutternes oplæring inkluderede "kamp mod partisaner", som primært bestod i blodige straffeaktioner imod civilbefolkningen. I "Waldlager" deltog danske frikorpsmænd i driften af en slavearbejdslejr og var med til at dræbe de jøder, som ikke længere var i stand til at arbejde: af 1.500 fanger omkom mere end 1.400 på under et år. I bogen dokumenterer Dennis Larsen og Therkel Stræde danskernes andel i de ofte ubeskriveligt brutale forbrydelser.

 

For at forstå, hvordan unge danske frivillige - nazister og andre - kunne involvere sig i så hæmningsløs voldsudøvelse, må man se på den større sammenhæng: hvad var det for et miljø, de kom til i "østområderne"? Therkel Stræde og Dennis Larsen beskriver i bogen usminket den politik, som udgør forståelsesrammen for frikorpsfolkenes virke og indskoling i den "voldskultur", som gennemsyrede det tyske herredømme i de besatte sovjet-områder.

 

5 boganmeldelser

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "En skole i vold" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

B

Berlingske

Anmeldt af Bent Blüdnikow 14. oktober 2014

En uhyre vigtig bog ... forskning og fortælling på et højt internationalt niveau

WA

Weekendavisen

Glimrende anmeldelse af Claus Bundgård Christensen17. oktober 2014

Kan læses af alle med interesse for Det Tredje Riges forbrydelser

Ikke online
JP

Jyllands-Posten

Anmeldt af Gerhardt Eriksen
28. november 2014

Vigtig, modbydelig læsning om Anden Verdenskrig

P

Politiken

Anmeldt af Steen Andersen
22. december 2014

Forfatterne har et udtalt behov for at fremhæve sig selv som banebrydende, uden at de fremlægger ny viden om danske SS-frivillige

NJ

Nordjyske

Anmeldt af Per Pilekjær
14. august 2015

Nu er det dokumenteret, at danske frivillige faktisk deltog i krigsforbrydelser ... en ekstra stjerne for den debatskabende effekt

Ikke online