Diana Jonsson har ikke lyst til at forlade Tanzania for at til- bringe november og december i det mørke Sverige. Hun har ikke lyst til at blive konfronteret med følelsen af ikke at høre til, og hun har bestemt ikke lyst til at fejre svensk jul med alle de forventninger, det indebærer. Men hun formår ikke at sige nej, da hendes mor for tredje år i træk spørger, om hun vil komme hjem og holde jul i Sollentuna. Vikari- atet på akutmodtagelsen giver hende jo også chancen for at tjene lidt tiltrængte penge. To måneder, det kan hun vel klare? Hun skal bare have julen overstået, for i januar ven- ter et nyt arbejde i Kenya.