Mogens Fjord Christensens Søren i romanen En vinter, ti somre og et efterår er vist en hvem-som-helst. Et tøvende menneske, der som regel er alt for længe om at beslutte sig.I vinteren 1942 er niårige Søren ude på den tilisede fjord med sin kammerat, som falder i en våge. Søren er bange for at nærme sig vågen og hjælpe ham op, og kammeraten kommer ikke op i tide. Dette svigt sætter sig varigt i ham. Gennem nedslag i ti somre og et efterår frem til 1989.