koncentrerede sig om kærlighedens væsen og uvæsen, som for eksempel i romanen ‘Hjærtets Gærninger‘ fra 1900 eller skuespillet ‘Kærlighedens Narre‘ fra 1897. Sven Langes forfatterskab var rost af kritikerne, men for smalt til at kunne tiltrække det helt store publikum. Alligevel kom han til, især efter sin ansættelse som kritiker på Politiken, at præge dansk scenekunst i mange år med sine meninger.