lagde den i hænderne på en repræsenta­tion valgt på basis af en bred valgret og en regering, der var ansvar­lig over for den folkevalgte forsamling. Forfatningen var altså ikke en blandet forfatning, hvor kongen delte magten med en folkerepræsentation og en regering. Dens iboende progressivitet slog dog først gradvis igennem dels på grund af den reaktion, der støttet af udenlandske magter som Rusland, Preussen og Østrig satte ind kort tid efter Grundlovens ikrafttræden 5. juni 1849, dels fordi der gik nogen tid, før den brede befolkning som helhed blev så myn­diggjort, at den for alvor kunne udnytte Grundlovens demokratiske potentiale. Bogen er skrevet, så enhver med interesse for dansk historie kan læse den.