Et familieanliggende af Rohinton Mistry
Spar op til25 kr.
UdsolgtRomaner og noveller

Et familieanliggende

af Rohinton Mistry

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Et familieanliggende

Et familieanliggende

Forfatter: Rohinton Mistry

Oversat af Alis Friis Caspersen

Format: Indbundet bog

Sider: 430

ISBN: 9788777144639

Forlag: Cicero

Udgivet: 8. november 2002

Billigst
Antikvariat 2B / Bogtorvet
70,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik
Netantikvaren.dk / Bogtorvet
95,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

»Rohinton Mistry er en fremragende skildrer af familiens dynamik i ny strålende roman... Mistry kan skrive en roman, så man som læser føler sig suget lige ind i virkeligheden - til det levende og krævende sted, som en familie faktisk er«, skrev Politiken.




Nogle problemer er universelle, uanset hvor i verden man bor: Et alderdomssvækket familiemedlem falder og brækker anklen, og familien må træde til med alt, hvad deraf følger af besvær, økonomisk uføre og nedbrydning af selv den mest engleagtige tålmodighed.


Nariman bor hos sine to ugifte stedbørn, Coomy og Jal, i den store lejlighed, han købte til dem - mod at de skulle tage sig af ham på hans gamle dage. Arrangementet er nogenlunde tilfredsstillende, selvom Coomy aldrig har tilgivet den gamle mand, at han elskede en anden kvinde end hendes mor. Derfor benytter Coomy, trods broderens protester, enhver tænkelig lejlighed til at gøre livet surt for Nariman.

Men den dag, Nariman brækker anklen og bliver tvunget til at holde sengen, går alting galt. Nu gælder alle kneb for at slippe af med den besværlige byrde! Måske kan det lykkes at få ham smurt af på datteren Roxie, hendes mand og deres to drenge - selv om hendes familie bor i en lillebitte lejlighed og kun lige akkurat kan få det til at løbe rundt økonomisk.



Et Familieanliggende er en grotesk og galgenhumoristisk beretning om, hvor langt nogle vil gå for at undvige deres pligter, om de handlinger selv meget moralske mennesker vil begå i ren og skær desperation - og om den kærlighed, som overvinder om ikke alt, så dog en hel del.



Romanen var shortlistet / blandt de seks finalister til Booker-prisen 2002.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Et familieanliggende' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 119.733 andre anmeldelser af bøger.