Samtidig er det blevet endnu tydeligere, at de politiske og sociale forandringer og sammenstød under stærk indflydelse af den teknologiske revolution lægger et voksende pres på de etablerede liberale demokratier. Ved indgangen til det 21. århundredes andet årti har demokratiet endnu en gang afsløret sit eget fatale paradoks – man kan bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet. 

I et nyt fyldigt forord gør Samuel Rachlin status over de forløbne par år med fokus på de populistiske bevægelser og deres frontfigurer. Det er en opdatering af, hvad der har udspillet sig, og den krise, de vestlige demokratier står over for. Opfølgningen og justeringen sker på baggrund af de politiske opgør i USA omkring præsident Donald Trump, det langtrukne Brexit-drama i Storbritannien og De Gule Vestes demonstrationer, der siden november 2018 har hærget Paris og andre franske byer med vold, vandalisme og plyndringer. 

I sin epilog tager Samuel Rachlin spørgsmålet op om det vestlige demokratis overlevelse og fremtid under presset fra nationalisme, de autoritære kræfter og de generationer af tabere, der er blevet agterudsejlet af den digitale revolution og den økonomiske udvikling. Mange af dem er blevet politisk hjemløse, fordi de føler sig svigtet af de politikere og partier, de traditionelt har stemt på. Tendensen peger på, at vælgerne går fra at stemme på de klassiske arbejderpartier til at støtte yderliggående højrefløjspartier med en dragning mod nationalisme og det autoritære. Det rejser spørgsmålet om demokratiets sårbarhed og evne til at modstå presset fra kræfter, der har andre forestillinger og ønsker end demokratiets overlevelse på deres dagsorden.

Samuel Rachlin, født 1947, er journalist, politisk kommentator og forfatter til en række anmelderroste og populære bøger, senest Jeg, Putin (2014) og Bag den kolde krigs tåger (2016). Første udgave af Folket og magten udkom i november 2017,