Der har vi den så. Angsten i mig. Min angst. Jeg, angsten. Angsten som mig: Angsten forankret i mit legeme, min ånd og min sjæl. Medfødt og almenmenneskelig. Min andel af menneskehedens indbyggede, uafvendelige grundudstyr. Alt liv, men navnlig livet, ligger siden tidernes morgen indsvøbt i angst. Angsten, ikke for noget, eller i så fald for selve angsten eller for intet, det vil sige for alt det allerede værende og alt det kommende, det der lurer forude - og derinde. Men også angsten for at skulle leve op til at være et frit menneske - blive sig selv, som det hedder...