blotlægger mangfoldigt end kritiserer entydigt. Det gælder også hans efterhånden klassiske bog om det begær og spil, skin og simulation, der præger forførelsen i det postmoderne rum, den sexualiserede krop og den intimitetssøgende sjæl. Fremstillingen er ikke blot præget af fransk esprit - en let og dog særdeles åndfuld stil - men også af sit emne, for Baudrillard er en intellektuel forfører, der næsten forblænder sin læser med billeder og indfald. Ikke mindst fordi den forførelse, som har hans primære interesse, er den, der handler om de utallige lag af skin, spil og simulation, som vor tid har sat i værk: gennem ironien og markedets iscenesættelser, sexualitetens eksponeringer, mediernes illusionsnumre, informationsteknologiens digitale dans og dagliglivets karakter af quiz og skrabelod. Midt i dette voldsomme portræt af en kultur, der er ved at forføre sig selv til døde, optræder naturligvis His Masters Voice: Søren Kierkegaards Forførerens dagbog (nudansk udgave på DET lille FORLAG 1996).
Omslag ved Hovedkvarteret.