at frihed alene opfattes som valgmuligheder. Det afgørende bliver mulighedernes antal og ikke deres indhold og kvalitet. Dermed bekræfter vi på det individuelle plan det, der er så gennemgående et træk i alle offentlige og især politiske sammenhænge, at den sande objektivitet ligger i tal: Kun det, der kan måles og vejes og udtrykkes i tal, anses for objektivt.
Forfatteren ser denne frihedsideologi som del af en livsform behersket af individualisme. Egoet er sat eller sætter sig selv i centrum. Livsformen kaldes egokulturen og er karakteriseret ved en ekspanderende forbrugerisme. Egokulturen er under frihedens banner i stærk fremmarch, og hovedsigtet med denne bog er en kritik af konglomeratet af misforstået frihed og egokultur. Over for egokulturen sættes som et kritisk modstykke en anderledes livsform, kaldet fællesskabsmodellen.

Frihedens fallit rummer en række aktuelle diskussioner af konkrete fænomener i vores samfund. Den skiller sig ud fra de fleste andre kulturkritiske værker både ved de emner, den tager op, og ved at give kritikken en filosofisk fundering. Den er skrevet i et klart og forståeligt sprog og kræver ikke specielle forudsætninger af faglig eller anden art. Bogen henvender sig således til alle, der er interesserede i almindelig kulturdebat på et lidt kvalificeret niveau.