topchefer og deres forsøg på at håndtere dette paradoks. På baggrund af chefernes praksisnære fortællinger gives en teoretisk beskrivelse af strategisk velfærdsledelse som en særlig metier. Deres praksis sættes både i forhold til den overordnede udvikling i statsformen og ledernes personlige udvikling. Hele denne proces søges bundet sammen i begrebet handlekraft.

Bogen er skrevet med særligt henblik på studerende på diplom- og masteruddannelser, men kan læses af alle med interesse i offentlig ledelse og velfærdssamfundets udvikling.