Fortiden er ikke blot alt det, der har været og som aldrig kommer igen, men også alt det, der kunne have været. Med disse ord kunne man angive den tyske filosof Hans Blumenberg (1920-1996) originale tilgang til idéhistorien. Ifølge Blumenberg er udforskningen af idéhistorien forpligtet på en erindring af de tabte og oversete verdener af betydning – de verdener, der kunne have været – og som i det moderne står i fare for at blive glemt. ”Hvilken verden var det, vi troede, vi kunne få?” ”Hvad var det, vi troede, vi måtte håbe på?” Sådan lyder Blumenbergs karakteristiske spørgsmål til historien. Den særlige fortidsform, som giver sig til kende i disse spørgsmål, fungerer imidlertid ikke blot som en nøgle til de tabte verdener af betydning, som vi historisk set har bag os, men tillader også en genåbning af de uudfoldede muligheder, som historien rummer. Hvad Blumenbergs tænkning på denne baggrund synliggør, er, at Guds død ikke uden videre er ensbetydende med, at Gud er glemt. Hermed udgør forfatterskabet samtidig et fascinerende forsøg på at tænke bagom det udbredte, men i grunden misvisende alternativ mellem ’religionens død’ og ’religionens genkomst’. I denne første samlede introduktion til Blumenbergs forfatterskab på dansk skildrer Ulrik Houlind Rasmussen, hvordan det ikke mindst er spørgsmålet om religionens mulige aktuelle betydning, der bringer os til at kaste lys over fortiden, dykke ned i erindringens hviskende mørke og stille spørgsmålet: ”Hvilken Gud var det vi troede, vi kunne få?”