I denne sidste bog, færdiggjort året før hendes død i 2019, opsummerer McFague sit livsværk. Det gør hun med en stærk opfordring til handling, til at vi lægger kursen om til gavn for både mennesket selv og hele vores planet. Hun mener, at verden har brug for det, hun betegner som "en kenotisk fortolkning" af kristendommen.

Kenosis er hengivelsens princip, som vi også ser afspejlet i naturen: at noget må dø, for at nyt liv kan vokse frem. Og mennesket befinder sig ikke uden for naturen, men er forbundet med naturen og infiltreret i dens processer. Kenosis er korsets vej: at give afkald på alt for igen at kunne modtage liv, virkeligt liv, og derefter give dette liv videre.