For J. P. Jacobsen var gravkulten af de afdødes sjæle det egentlig kulturskabende og samfundsbærende i antikken, og han fandt den bevaret og videreført i det kristne Vesteuropas hovedland Frankrig, mens han anså den kristne dogmatiks indførelse for et betydningsløst overfladefænomen. En særlig side af denne fundamentale dødekult er fællesskabet i dyrkelse af "overmennesker", arkaiske helte og lovgivere eller bisper fra folkevandringstiden, som i live og senere ved deres relikvier, har beskyttet lokalsamfundene; omkring deres kult dannes de socialt betydeligste og mest stabile institutioner hvortil lægekunst, billedkunst osv. er knyttet. - Bogen udkom i 1913, og det er første gang den genudgives. Genudgivelsen er redigeret og omsat til nyere retskrivning.