I Søren Rønhedes essay analyseres en række publikationer om nye didaktiske bestræbelser for historiefaget i folkeskolen, der alle befatter sig med relevans, livsverden og myndiggørelse som centrale elementer i historieundervisningens formål. 

I Carlo Grevys afhandling i bogens efterfølgende kapitler stilles der skarpt på vor tids forestillinger om historie, og han undersøger forestillinger, som danner grundlag for de kulturelle praksisser, der befatter sig med historie. Grevys budskab er, at der er et stort uudnyttet potentiale for en historiefaglig undervisningspraksis, der ikke blot ville give en mere levende, livsverdensnær og relevant undervisning, men som også ville gøre historie levende og derved hjælpe børn og unge til at blive myndige historieskabere og -brugere. 

Antologien henvender sit til alle, der har med folkeskole eller historieundervisning at gøre, bl.a. lærere, lærerstuderende og uddannere på læreruddannelserne.