Hund er tørstig af Satoshi Kitamura
UdsolgtBørne- og billedbøger

Hund er tørstig

af Satoshi Kitamura

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Selv om hund, kat, egern og and må nøjes med en artsbetegnelse og ikke har nogle navne, er de fire pegebøger i stift glittet pap alligevel både personlige og humoristiske. Det lykkes Kitamura på få sider at fortælle nogle dyrehistorier med genkendelige menneskelige træk. Hans kantede, naive og farvestrålende...
illustrationer kender vi fra tidligere billedbøger som Lam i ulveklæder, 1995 og Tæller får får?, 1987. De ejer en uskyldig charme, som især i Kat er træt bevæger sig på grænsen til det fanden-i-voldske. Katten kan hverken finde fred på klaveret, i håndvasken eller på havemuren, hvor kattene i forvejen ligger i en sovende kø. Til sidst finder han et rart sovested - på skødet af en pige. I Hund er tørstig kan hunden ikke finde noget at drikke: Vandhanen sidder for højt eller vandet er snavset. Den jubler, da det begynder at regne. I And er beskidt er regnvejret derimod et problem, fordi anden bliver mudret til. Men den finder en sø at bade i. Egern vil gemme sin mad, for den har fundet en valnød. Den bliver så sulten af sine anstrengelser, at den spiser nødden i stedet for. Børn fra et år vil more sig over de vellykkede dyrebøger med sjove pointer.

Merete Dael
© IBC

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Hund er tørstig' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.902 andre anmeldelser af bøger.