Crista troner rank, men bleg i den store hospitalsseng i midten. Ser på sine veninder med et på en gang polisk og kærligt blik. Hun ved godt, hun lige har revet tæppet væk under dem. Men de skulle jo have sandheden at vide, før det var for sent. Hun lukker øjnene og synker tilbage i puderne: ”Jeg hviler lige lidt.” De tre veninder opfatter tegnet, der vidner om mange års intimt venskab. Stilheden sænker sig i det kolde hospitalsværelse.