sig, at der også er en ældre søster, der nu er forsvundet, og som man vil finde, før morderen gør det, har kriminalkommissær Joona Linna besluttet sig for at bruge utraditionelle metoder: Han vil have Bark til skånsomt under hypnose at forhøre drengen og give et signalement af morderen. Bark har dog lovet sig selv aldrig mere at hypnotisere, og er i det hele taget lidt ude i tovene. Hvor Joona Linna, den finlandssvenske klippe af en kriminalkommissær, er roen – og stædigheden selv, er Erik Maria Bark en presset mand. Han har problemer med stress og søvnmangel og er på piller. Han bærer på en skyld – noget er sket under de hypnoseseancer, der stoppede brat for ti år siden. Og så lever han i evig nervøsitet for sin søn, der er lider af en blødersygdom – noget, der ikke er blevet nemmere nu, hvor sønnen er blevet teenager og har sit eget liv, med punkerkæreste, drengebander og alt hvad dertil hører … Ægteskabet er som følge af alt dette temmelig tyndslidt. Og da telefonen ringer midt om natten, og Bark begynder at hjemsøges af sine dæmoner, tror konen, at det er en ti år gammel utroskabshistorie, der spøger. Men da Bark giver efter for politimandens indtrængende bøn om hjælp, er det en langt mere omfattende og skræmmende handlingskæde, der sættes i gang … Sammen med Joona Linna må Bark i løbet af nogle nerveopslidende decemberdage i et Stockholm, der er ved at lukke ned for sne og sjap og forskanse sig i julehygge indendørs, konfrontere sig selv med fortrængte kapitler af sin egen historie og med de mørkeste kapitler af sine medmenneskers fortid. Det bliver en intens og chokerende tour de force gennem - i mere en én forstand - øde og kuldslåede egne. I jagten på en forbryder, der tilsyneladende er besat af det stærkeste og mest sårbare menneskelige punkt: relationen mellem forældre og børn. ”Overbevisende. Drama i bunker og masser af spænding … Guf for den kræsne krimilæser”. Henrik Palle, Politiken - fire hjerter ”Hypnotiserende. Uhyggen stiger – som den jo skal ... og det er yderst overbevisende gjort, desværre. Oh, krimihjerte, hvad vil du mere!” Bo Bjørnvig, Weekendavisen