I det lange løb af Jørn Falk
Spar op til9 kr.
Bedste pris: 122,00 kr.Romaner og noveller

I det lange løb

af Jørn Falk & Camilla Jensen

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Mof

Mofibo

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Forlagets beskrivelse

Folkeskolerne løber sidste fredag inden efterårsferien det årlige motionsløb. For nogle er det en sur pligt, mens det for andre er en velkommen chance for at hævde sig. Går man i en hård klasse og har ti års opsparet frustration i bagagen, så vil man gerne bevise, at man er hurtigst. Men ti kilometer...
er ikke bare noget, man uden videre løber. På samme måde med frustrationerne: Man vil så gerne have udløb for dem, men hvad pokker skal man stille op? Det er slet ikke nemt at være Benjamin, og nu lyder startskuddet til løbet. Uddrag af bogen: Langsomt nærmede gruppen sig en bakketop, da Michael pludselig begyndte at sakke bagud. Han stønnede højlydt og skærmede sig for blæsten og regnen med sine hænder. Benjamin kiggede sig tilbage og tænkte på, hvor længe han selv hang på. Imens satte Gert tempoet gevaldigt i vejret, og så var det bare at hægte sig på. I en rasende fart nærmede de sig bakketoppen, og kadencen gik hele tiden op. Det var lige før, at man troede, man var hjemme på atletikbanen på sportspladsen og i gang med at løbe sprint. Bakken opad blev kortere og kortere, og i løbet af ingen tid var de over bakketoppen. Benjamin kiggede tilbage og kunne konstatere, at seks var blevet til fem. ”Puha,” pustede Jens. ”Lidt gang i den skader ikke,” stønnede Gert. ”Den trak søm ud,” supplerede Benjamin. ”Der er mere i værktøjskassen,” hvislede Gert. Benjamin tænkte ved sig selv, at det var der uden tvivl, men han måtte jo hænge på så godt som muligt. De stod lidt og pustede ud og begyndte så igen at jogge derudad på vej ind i stormen. Om forfatteren: Jørn Falk blev født i 1969 i Aalborg. Han har en alsidig række studier bag sig, en varieret arbejds­erfaring og en diagnosticeret sindslidelse. Nu er han, på baggrund af sine livserfaringer, lærer i psykiatri. Ud over at være en ivrig forfatter med fokus på filosofi, psykologi og sociologi er han særdeles musikinteresseret.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'I det lange løb' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.902 andre anmeldelser af bøger.